10/09/2026
I sidste uge havde vi to af vores dygtige autolakererlærlinge til svendeprøve på College360 💪
Så nu kan vi sige stort tillykke med svendebrevet til Emil fra vores afdeling i Holbæk og Casper fra vores afdeling i Holstebro.
De fik begge karakteren 10 med stor ros.
Vi var nu heller ikke i tvivl om, at de ville klare sig godt. Begge fyre er både ihærdige og vellidte i deres afdelinger og har samtidig en stor interesse for faget.
Det er med en vis stolthed, at vi kan være med til at uddanne nye autolakerere på et højt fagligt niveau. Det er vigtigt for os, at vi også bidrager til næste generation af dygtige kollegaer og dermed er med til at sikre den høje kvalitet, vi ønsker at levere til vores kunder.
Stort tillykke til Emil og Casper med det flotte resultat og svendebrevet 🙌