18/03/2026
Hos EP Auto,
Vi søger kompetent og engageret bilmekaniker, der ønsker at blive en del af et seriøst og velfungerende værksted. Vi er åbne over for både faglærte og ufaglærte kandidater, så længe du har solid erfaring med bilreparationer og en god teknisk forståelse.
Stillingen henvender sig til dig, der trives i en hverdag med varierende opgaver og har evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst. Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, effektivitet og samarbejde er centrale værdier, og hvor vi lægger vægt på, at alle bidrager til en professionel og positiv arbejdsplads.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte fejlfinding, reparationer og serviceeftersyn, samt løbende vedligeholdelse og klargøring. Du vil få en vigtig rolle i at sikre, at vores kunder modtager et højt serviceniveau, og at arbejdet udføres korrekt.
Derudover lægger vi vægt på, at du er mødestabil, pålidelig og har en professionel tilgang til dit arbejde. Det er et krav, at du taler og forstår dansk.
Hos EP Auto tilbyder vi et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.
Hvis du ønsker og kan se dig selv blive en del af en virksomhed i udvikling, hvor der er fokus på kvalitet og samarbejde, hører vi meget gerne fra dig.
Send din ansøgning og CV til: [email protected]
Eller kontakt os på:24 75 75 74 hvis du har spørgsmål til overstående.