Dansk Vintage Motor Club

Dansk Vintage Motor Club En af Danmarks største vintage klubber stiftet i 1963. Vi samles i én stor brændende interesse for de gamle køretøjer. Læs mere på www.dvmc.dk

Vi er en af Danmarks største klubber stiftet i 1963. Vore medlemmer kommer fra alle samfundslag og erhverv, og vi interesserer os for køretøjer af alle fabrikater. Vi samles i én stor brændende interesse for de gamle køretøjer, der er fra en tid, hvor man virkelig byggede automobiler og motorcykler. Fra en hyggelig tid, og netop hyggen, samt det afslappende, sætter vi højt i DVMC.

Hvem vinder den ældgamle konkurrence om at trække de mest lige furer?Kan man konkurrere om at trække den mest lige og nø...
30/09/2024

Hvem vinder den ældgamle konkurrence om at trække de mest lige furer?
Kan man konkurrere om at trække den mest lige og nøjagtigt dybe fure med en plov bag et spand heste eller en stor eller lille traktor? Ja det kan man faktisk, og det er endda en disciplin forfinet med både lokale, danske, nordiske, europæiske og sågarverdensmesterskaber, hvor danske pløjere gentagne gange har gjort sig bemærket gennem årene. Og skulle læseren få lyst til at se, hvordan det foregår, vil der være god lejlighed den 13. oktober ved Søften. Her vil man kunne se heste pløje sammen med omkring 25 veterantraktorer og op mod 10 moderne traktorer.
- CB Veteraner, der har base på Holkjærgård Maskinstation ved Galten, og Landboungdom afholder nemlig pløjekonkurence d. 13. oktober ved Kokgården, Rønbækvej 27, 8382 Hinnerup. Vi starter kl. 9 med kaffe, kl. 9,40 er der flækning og selve pløjningen starter kl. 12, fortæller Niels B***e fra Søften, der selv har vundet flere mesterskaber. Niels B***e blev således verdensmester i pløjning i 1985, og stiller selv op til konkurrencerne den 13. oktober.
Ploven er et af de helt gamle redskaber í landbruget, der fra de helt gamle menneske- eller oksetrukne plove over hjulplove og svingplove blev forfinet med Fergusons tre-punktophæng. Medens flere og flere landmænd går over til den nye pløjefri dyrkningsmetode, der efter nogens mening giver en bedre jordbund, kan man stadig nyde det ældgamle håndværk, pløjning ved landets pløjestævner.
Ved efterårets pløjestævne på markerne ved Kokgården skal der nemlig stadig pløjes rigtigt og efter alle kunstens regler, når der konkurreres om at trække de mest lige furer i efterårsmulden. Der bliver også lejlighed til at se pløjning med heste.
Efterårsvejret har hidtil været ret så regnfuldt, men alligevel sætter pløjerne hinanden stævne for at dyste venskabeligt i pløjningens ædle kunst. Pløjerne er som tidligere år godt forberedte, de har øvet sig, og ploven er indstillet, pudset og poleret hjemmefra, ligesom målepinden er klar, når der skal duelleres på en- eller to-furede plove, og de nyere traktorer dyster på standard- og vendeplove. Blandt veterantraktorerne kan man i år blandt andet møde den danske Bukh, forskellige udgaver af Volvo BM, Ferguson, Massey-Ferguson, Fordson, Ford, John Deere og mange flere.
-Der er stadig interesse for pløjningens ædle kunst, og vi vil gerne invitere flere til at deltage i denne, lyder det fra Niels B***e, derfor opfordrer til interesserede dukke op til pløjningen eller ringer til ham.
-Har man blot den mindste lyst, men ingen erfaring med at pløje, er der god hjælp at hente hos de erfarne, der gerne lærer fra sig! Man kan blot henvende sig til LandboUngdom eller CB Veteranerne på deres facebooksider. Her vil man også oplyse, hvis stævnet må aflyses og flyttes på grund af regnfuldt vejr, understreger Niels B***e, der også opfordrer til, at børnefamilier besøger pløjestævnet. Traktor nemlig stadig et af de første ord børn lærer. Så skal de da også se en i virkeligheden!
Deltagere og andre gæster vil opleve rigtig efterårshygge på marken iblandet et stænk af alvor og koncentration, for det er stadig en ære at komme på sejrspodiet for at have trukket den mest lige fure. Det er en kamp, der udkæmpes indbyrdes mellem traktorførerne med traktoren, målepinden og ploven som våben.
Der vil som sædvanlig være såkaldt ”plovkro” med salg af øl, vand, kage, kaffe og pølser.
Nærmere oplysninger ved Niels B***e tlf: 40119302

Billedtekster:
1: Veterantraktorer af forskellige mærker deltager i pløjningen på Kokgården, der ligger nærmest i Hinnerups baghave.
2: Udstyret skal indstilles nøjagtigt for at trække de mest lige furer.
3: Tungen skal holdes lige i munden, når de lige furer, skal trækkes. En pløjekonkurrence kræver både øvelse og nøjagtighed.

19/07/2024

Hej - jeg er ved at skrive en artikel om de busser Den rejsende Højskole i Tvind brugte. De fleste købte de ved Johannes i Grædstrup Autohandel. Er der nogen, der kender noget til dette og eventuelt har fotos? Send dem gerne her, på messenger eller måske allerbedst på min mail [email protected]
På forhånd tak og mvh Jørgen Kjær

Har du været med Den rejsende Højskole på Tvind?Eller kender du nogen, der har?Jeg er ved at skrive en artikel til klass...
24/06/2024

Har du været med Den rejsende Højskole på Tvind?
Eller kender du nogen, der har?
Jeg er ved at skrive en artikel til klassikermagasinet VeteranPosten om disse busrejser med fokus på busserne, klargøringen af dem, udfordringer og oplevelser på selve rejsen.
Det må have været en stor oplevelse at køre så langt i så gamle busser selvom, de var gjort klar til turen.
Jeg har brug for at høre om dine oplevelser og gerne låne nogle fotos. Det er ikke Tvind imperiet som sådan jeg vil høre om, men busrejserne.
Måske bliver det muligt at lave en lille bog om emnet.
Send det gerne her i tråden, på min messenger eller måske allerbedst på min mail [email protected]
På forhånd tak fra Jørgen Kjær.

Er der mon stemning for sådan en tur/rundvisning?
19/02/2022

Er der mon stemning for sådan en tur/rundvisning?

17/02/2022

Toyota Chinook Autocamper!
Hej!
Jeg er ved at skrive en artikel til klassikermagasinet VeteranPosten om en dansk registreret Toyota Chinook autocamper fra 1976, der har været her i landet siden 1978.
Det har været umuligt at finde nogle danske oplysninger om denne model, og har den i det hele taget været solgt i Danmark fra ny?
Er der nogen der kender den aktuelle bils historie eller/og har kendskab til andre i landet? Eller i det hele taget ved noget om denne specielle model i Danmark?
Send gernbe svar her, på pb eller måske bedst på min mail [email protected]
På forhånd tak fra Jørgen Kjær

28/01/2022

Adresse

Elgårdsvej
Hadsten

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dansk Vintage Motor Club sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Dansk Vintage Motor Club:

Del