25/06/2026
Det er med stor sorg, at vi må meddele, at firmaets grundlægger, Lars Jacobsen, som startede virksomheden i 1982, desværre er gået bort efter kort tids sygdom.
Lars var ikke blot grundlæggeren af virksomheden, men også en højt værdsat far, kollega og ven. Hans engagement, arbejdsglæde og dedikation har sat et varigt aftryk på firmaet og de mennesker, han har mødt gennem årene.
I forbindelse med bisættelsen holder firmaet lukket mandag den 29. juni 2026. Bisættelsen finder sted fra Kolding Sygehus Kapel kl. 14.00.
Har du behov for at kontakte os, er du meget velkommen til at sende en e-mail. Vi vil besvare alle henvendelser hurtigst muligt.
Tak for jeres forståelse og omtanke i denne svære tid.
Æret være Lars' minde.