10/09/2026
I starten af maj var vi med til motorcyklernes dag ved Herning Messecenter, hvor vi havde fornøjelsen at hilse på Hasse, og give ham en lille forsmag på sådan en VOGE DS800X RALLY. Få dage senere stod han i butikken sammen med sin makker Mads. Nu skulle der handles adventure motorcykler😎
Efter et par prøveture faldt fordelingen således ud:
Mads skulle have en sort SUZUKI DL800DE med masser af grej. Den fik han efter et par uger.
Hasse fik bekræftet, at VOGE DS800X RALLY var den perfekte mc til ham. Han skulle dog lige have solgt sin gamle racer, inden han kunne komme helt i mål. Det er desværre ikke lykkedes ham endnu, men til gengæld har han knoklet hårdt og lagt hver en mønt til side, så ham og Mads kan komme på eventyr sammen. Og hvad er bedre end en motorcykel i garagen? Det er selvfølgelig to🏍️🏍️🙌
Stort tillykke med din nye VOGE, Hasse🇩🇰 - og mange tak for handlen😃