09/09/2026
🚨 SERVICEMEDDELELSE – NYE RETNINGSLINJER PÅ KØREKORTOMRÅDET FRA 1.10.2026! 🚨
Færdselsstyrelsen afholdt for nogle dage siden webinar for køreskolerne om de nye ændringer på kørekortområdet.
Færdselsstyrelsen er i gang med en større digitalisering og omlægning af kørekortområdet, hvor mere bliver digitalt, og kørekortansøgeren selv bliver mere involveret i processen.
Det betyder nye arbejdsgange for både kørekortansøgere, køreskoler og Borgerservice.
🤔 Hvad betyder det så for dig?
I dag opretter køreskolen elever i Køreprøvebooking, printer ansøgningen (P23), afleverer den på Borgerservice og henter den igen, når Borgerservice har godkendt den.
Fra 1.10.2026 ændrer det sig.
🩺 1. Få oprettet din lægeerklæring
Du skal selv oprette lægeerklæringen via Borger.dk:
https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=3c14cbe7-1aaf-4d05-b71b-0c63b217796b
VIGTIGT: Når du opretter DEL 1 af lægeerklæringen, skal du vælge den kommune, hvor du ønsker at få behandlet din ansøgning.
Det er kun den valgte kommune, der har adgang til din lægeerklæring.
🏢 2. Bestil tid hos Borgerservice
Når du har været hos lægen, skal du bestille tid hos Borgerservice. Her opretter borgerservice dit kørekortforløb i minkøreprøve.dk
Du kan vælge en hvilken som helst kommune, så det kan eksempelvis være en kommune tæt på dit arbejde.
🫣 Husk bare: Bestil først tiden, når du har været hos lægen.
✍️ 3. Giv fuldmagt til din køreskole
Du skal igen ind på Borger.dk:
https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=006c386a-2e53-4fef-bc58-e0b5b1dd178a&referringPageId=a8068acd-1a6d-4c7f-8750-4b30db98c304
Find:
Teknik, miljø og køretøjer
Her bør du give en fuldmagt til din køreskole, så vi kan booke både teoriprøve og praktisk prøve for dig.
👉 Søg efter Glad Bilist via CVR-nr. 40366571.
🚗 Ja – du skal selv kunne booke prøver!
Fra 1.10.2026 bliver det som udgangspunkt kørekortansøgeren selv, der skal booke prøver.
Men… du ved jo ikke nødvendigvis, hvornår jeg har plads i kalenderen til din praktiske prøve. 😉
Derfor anbefaler jeg stærkt, at du giver fuldmagt til din køreskole.
Når alt dette er på plads, er du meget velkommen til at kontakte mig på:
📞 40 88 65 65
Så hjælper jeg dig videre og sørger selvfølgelig for, at du får samme hurtige service som altid.
Jeg er også som altid klar til at guide dig gennem den nye digitale proces, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
📞 Bare ring – jeg hjælper dig gerne!
🚨 VIGTIGT:
Start processen i god tid – gerne langt tidligere end du plejer.
De nye arbejdsgange betyder, at der kan gå længere tid hos både dig, køreskolen og Borgerservice.
Så jo før du kommer i gang, jo bedre. 👍
Glade hilsner
Morten
Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge den digitale lægeattest, hvis du har en igangværende sag hos Færdselsstyrelsen, fx hvis du har fået brev fra Færdselsstyrelsen om at indhente en lægeattest. I det tilfælde skal du bruge en fysisk lægeattest.